 |
Forstå din målgruppe

Jobdatabaserne

Din e-mailkonto

Jobagenter og RSS

Optimer dit CV

CV fra PC

Den papirløse ansøgning

Ansøgning med e-mail

Klik og tast din ansøgning

Brug af test

Jobsamtalen
|
|
 |

KAPITEL 11: Jobsamtalen: Forberedelse og gennemførelse
Introduktion
Du er blevet indkaldt til en jobsamtale og er dermed halvt i mål. Eller mere præcist: Du er nu blandt de ca. seks kandidater, virksomheden vil vælge iblandt. Dine kvalifikationer er interessante nok til, at virksomheden vil tale med dig. Næste skridt for dem er at finde ud af, om det, du har skrevet, også passer i virkeligheden, om jobbet både nu og i fremtiden også vil være interessant for dig, og om jeres kemi passer.
Formålet med samtalen for virksomhedens side er at vælge den bedste kandidat. Det er sidste del af hele den proces, der starter med at vælge de fleste ansøgere fra og slutter med at vælge den nye medarbejder til. Til det formål benytter virksomheder sig af meget forskellige metoder.
Formålet for dig er det samme med modsat fortegn. Du skal sikre at du kan tage din beslut-ning på det rigtige grundlag og at jobbet og virksomheden matcher dine ønsker både på kort sigt, men også om der er de udviklingsmuligheder, du ønsker.
I dette kapitel gennemgår jeg
- Før jobsamtalen: Hvordan du forbereder dig bedst muligt før samtalen
- Hvordan en jobsamtale kan forløbe
- Værktøjer og metoder, der bliver anvendt i jobsamtalen
Opsamling på kapitel 11: Bliver du indkaldt til jobsamtale, er du vurderet til at være kvalificeret til jobbet ud fra det, du har skrevet i dit CV og din ansøgning.
Til jobsamtalen begynder du forfra. Forvent ikke, at rekruttøren husker din ansøgning og dit CV i detaljer. Ja måske har vedkommende blot fået at vi-de, at du er vurderet til at være ok.
Virksomhedens opgave til jobsamtalen er at finde ud af, om det du skriver om dig selv stemmer overens med virkeligheden, og afklare, om du passer ind i virksomheden, altså se, om kemien passer
Jo bedre forberedt, du er, des bedre kemi kan du være med til at skabe. Din forberedelse er at indhente så megen information, som mulig og have både jobannonce og udskrifter fra hjemmesiden med.
Jobsamtalen er din mulighed for at afstemme, om det virksomheden skrev i jobannoncen, stemmer overens med virkeligheden og om virksomhedens, og din kommende leders kemi og værdier passer med din.
Forbered på forhånd, hvilke mål, du har med jobsamtalen. Det ene mål bør være, at du bliver tilbudt jobbet. Det andet mål bør være, at du får afdæk-ket de emner og områder, der har betydning for dig i dit kommende job.
Det bliver mere og mere almindeligt at du skal til mere end en jobsamtale, før et jobtilbud kommer på tale. Et typisk forløb er: Først taler du med den rekrutteringsansvarlige (HR-medarbejder, rekrutteringsvirksomhed), der-næst taler du med din kommende chef og evt. kommende kolleger.
Det er også almindeligt, at der er flere personer tilstede til jobsamtalen. I sådanne tilfælde er det meget vigtigt, at du taler med alle tilstedeværende og til alle tilstedeværende.
Første jobsamtale giver sjældent anledning til lønforhandlinger, men du vil blive spurgt om dine forventninger til lønnen. Hav et lønniveau parat. Lad være med at bruge din nuværende løn eller din fagforenings satser som ar-gument. Nævn et niveau plus/ minus 10 – procent, og gør det så tilpas åbent, at der er plads til forhandling. Du skal selvfølgelig ikke prissætte dig ud af et job. Men omvendt er jobskifte den mest sikre vej til lønstigning.
Følg op efter samtalen med et takkebrev – e-mail.
Afslag er ikke sjovt efter en jobsamtale. Slet ikke, hvis du selv meget gerne vil have jobbet. Og overhovedet ikke, når det er fjerde eller femte gang, det sker. Ring og spørg – ikke hvorfor du ikke fik jobbet, men hvilket råd, du kan få til din næste jobsamtale.
|
|